- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Danmark viser sig frem i London

Danske fødevarer, mode og design, vikinger, cykel? og sommerhuskultur, Lego og H.C. Andersen eventyr, er med når ’Imagination’ holder åbent hus i London.

56 virksomheder og organisationer er med i VisitDenmarks markedsføring på St Katharine Docks ved Tower Bridge, der ventes at tiltrække op mod 340.000 besøgende.

 

Imagination – Discover the Danish Spirit, er den hidtil største danske markedsføringsevent i Storbritannien med 56 danske virksomheder og organisationer som sponsorer eller aktive bidragsydere når der åbnes den 27. juli.

 

Der indrettes et 700 m2 område med 48 m2 fødevarepavillon, seks mindre pavilloner, storskærm, lounge til underholdning, legeområde og marina med husbåde, skonnerten Maja og vikingeskibet Helge Ask. Et moderne feriehus giver gæsterne mulighed for at opleve dansk turismes klassiker i moderne version, en retro?pølsevogn serverer hotdogs, og der er sport på storskærm og TV 2 live fra studiet.

 

Det hele krydres med oplevelser, smagsprøver, workshops, lege og aktiviteter med fokus på danske fødevarer, turisme, leg, mode og design. Den nærliggende The Dickens Inn med plads til 1.200 gæster inddrages, så gæsterne kan stille sulten mellem aktiviteterne.

 

”Ved at kombinere markedsføring af danske turistoplevelser med kendte brands og moderne livsstil håber vi at skabe et varieret billede af Danmark som et land, der er værd at besøge. Turister går i dag efter et samlet udbud af oplevelser. Det gælder fx fødevarer, natur, autentiske og iscenesatte oplevelser, gode historier og

kultur, mode og design. Imagination viser et bredt udsnit af, hvad Danmark byder på, og vi tror på, at vi med den centrale beliggenhed kan få lokket mange til”, siger Henrik Kahn, markedschef i VisitDenmark for Storbritannien.

Skrevet af Flemming Juul