Amtrak og New York er blandt de nye medlemmer i danske Discover America. Pow Wow, verdens største fagmesse, for rejsebranchen, sluttede i aftes.
New England-staterne, New York, Californiens hovedstad, Sacremento, samt det amerikanske DSB, Amtrak, er blandt de nye medlemmer af den danske Discover America-komite.
Under årets Pow Wow, der sluttede i aftes i San Francisco, fik bl.a. formanden for den nye danske Discover America-komite, Jesper Ewald, produktchef i FDM Travel, og komiteens direktør, Karin Gert Nielsen, fisket flere nye medlemmer. Karin Gert Nielsen ejer GSA-bureauet Atlantic Link, der har sekretariatet for den nye danske Discover America-komite.
I forvejen har den danske komite ca. 35 medlemmer. Foreningens hjemmeside forventes snart opdateret med samtlige medlemmer. Foreningens mål er i første omgang at komme op på 50 medlemmer – på sigt det dobbelte.
Stand Bys kommende juni-nummer har stor reportage fra årets Pow Wow i San Francisco.
Pow Wow 2012 afvikles 21-25. april i Los Angeles.