- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Dansk Erhverv roser ministers fokus på turisme

Den nye erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen siger i et interview i Berlingske at turismen er et af de første områder, der skal satses på. Det glæder Dansk Erhverv, som deler ministerens vurdering af, at der kan skabes tusindvis af arbejdspladser.

Christian T. Ingemann.

Den nye erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen siger i et interview i Berlingske at turismen er et af de første områder, der skal satses på. Det glæder Dansk Erhverv, som deler ministerens vurdering af, at der kan skabes tusindvis af arbejdspladser.

”Turisme er et potentielt væksterhverv, men det kræver en offensiv strategi at udnytte det fulde potentiale. Derfor er vi tilfredse med, at ministeren sætter turismen øverst på dagsordenen,” siger direktør Christian T. Ingemann.

Ifølge Dansk Erhvervs beregninger kan der frem mod 2020 skabes 15.000 arbejdspladser i turismeerhvervet, hvis regeringen har mod til at gå hele vejen. Mange af arbejdspladserne vil opstå i ’Udkantsdanmark’.

”Vi har brug for initiativer, som kan revitalisere kystturismens store potentiale. Kystturismen kan være med til at skabe vækst og arbejdspladser i de dele af Danmark, hvor der i særlig grad er brug for det,” siger Christian T. Ingemann.

”Turismens akilleshæl er det høje danske prisniveau. Derfor er det afgørende, at regeringen følger det spor, som blev lagt i vækstplanen, hvor energiafgifterne blev sænket og momsafløftningen for hotelovernatninger blev forbedret. Vi er dog fortsat et stykke fra de vilkår, som konkurrenterne i vores nabolande har, og derfor bør energiafgifter sænkes yderligere, og fuld momsafløftning på erhvervsrelateret overnatning og bespisning. Endvidere skal vi højne serviceniveauet gennem en styrkelse af turismeuddannelserne,” siger Christian Ingemann.