- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Dansk helikopterfirma har stor kontrakt i Østersøen

Danske Bel Air har mange opgaver for sine tre helikoptere - Prins Henrik skal måske næste år døbe selskabets fjerde helikopter.

I øjeblikket rulles den over 1.200 km lange russiske gasledning fra den russiske gasledning, North Stream, fra russiske Vyborg ved grænsen til Finland til Tyskland. Og danske Bel Air har kontrakt om at flyve bl.a. besætningsmedlemmer fra finske Malmi Airport til verdens største rørlæggerskib, hollandske Solitaire. Det etårige-kontrakt dækker flyvninger i den finske sektor.

 

En anden ny kontrakt for Bel Air er, at engelske PA Resources har valgt selskabet som helikopteroperatør til sine flyvninger fra Esbjerg til boreriggen Ensco 70, som anvendes til olieefterforskning i Nordsøen.

Flyvningerne gennemføres med Bel Air’s AgustaWestland 139-helikoptere med plads til 12 passagerer. Boreprogrammet vil strække sig over 3-4 måneder.

 

Bel Air har hovedsæde i Holsted. Helikopterflåden består foreløbelig af tre italienske Augusta Westland 139-helikoptere samt mindre helikoptere. Til januar forventer selskabet af få sine fjerde AW 139-helikopter, prisen bliver ca. 80 mio. kr. og Prins Henrik er blevet indbudt til at døbe den. Prinsen døbte også Bel Airs første AW 139-helikopter.

Sidste år fik Bel Air stor kontrakt til 2013 om flyvninger for Mærsk Olie & Gas til selskabets ca. 30 platforme i Nordsøen. 

 

I øvrigt landede Bjarne Hansen sidste år som ny bestyrelsesformand for Bel Air – han er også formand for bestyrelsen i Billund Lufthavn, samt tidligere adm. direktør og bestyrelsesformand i Maersk Air.

 

Bjarne Hansen kender helikopterflyvning fra Maersk Air, hvor Maersk Helicopters betjente boreplatforme. Fra den tid kender han ægteparret Susanne og Bjarne Lastein, der ejer Bel Air. Bjarne Lastein er Boeing 737-kaptajn hos Cimber Sterling.

 

Susanne Lastein modtog i 2004 Ellehammer-pokalen fra Danske Flyvejournalister. Hun er adm. direktør, helikopterkaptajn og mor til seks og inspirerende leder af sit firma.

 

Bjarne Hansen kunne berette om et godt 2010 med et plus på bundlinien på godt fem mio. efter underskud året før.

Bel Air har 40 medarbejdere.

Skrevet af Henrik Baumgarten