- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Dansk hotel skifter direktør

Danmarks – efter egne oplysninger - største privatejede feriecenter-kæde Dayz Resorts henter ny direktør fra Scandic til kædens hotel i Nymindegab.

43-årige Heidi Kjær fra Scandic Esbjerg er ny direktør på Dayz Seawest Nymindegab. ”Heidi Kjær får ansvaret for driften og den fortsatte udvikling på Dayz Seawest Nymindegab,” siger Dayz’ 38-årige koncerndirektør Martin Dyrholm og tilføjer:

”Heidi Kjærs kompetencer gennem 18 år i hotelbranchen – de seneste 12 hos Scandic – kan fortsætte den positive udvikling for resortets 297 ferieboliger og centerbygning med bl.a. stort badeland, restaurant og wellnesscenter. Heidi har siden 2006 været direktør på Scandic i Esbjerg,” siger Martin Dyrholm.

 

Heidi Kjær afløser direktør Michael Neumann på posten som daglig leder af Dayz Seawest Nymindegab.

 

Dayz Resorts består af otte feriecentre i Jylland og en driftsomsætning på ca. 150 mio. kr., det samlede antal overnatninger var sidste år 560.000 på koncernens otte feriecentre og cirka 1.400 ferieboliger. 

 

Skrevet af redaktionen