- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Dansk rejsebureau har nu seks hoteller i Østrig

TURISME: Dansk rejsebureau købte ”ved tilfældighed” sit hidtil flotteste hotel i Østrig.

Højmark Rejsers nye hotel i østrigske Zauchensee.

TURISME: Dansk rejsebureau købte ”ved tilfældighed” sit hidtil flotteste hotel i Østrig.

Højmark Rejser fra Ringkøbing har i forvejen egne hoteller i Wagrain, Bad Gastein og Zell am See, alle i delstaten Salzburgerland, og i Schladming i delstaten Steiermark.

”Vores nye hotel, Enzian, er vores første firestjernede hotel,” siger Højmark Rejsers ejer, Lars Hjarnø Nielsen.

Købet af hotellet kom ved en tilfældighed. En anden køber havde underskrevet en købsaftale, men Lars Hjarnø Nielsen bød højere – inden han havde set hotellet, der har 50 nyrenoverede værelser med 178 senge, restaurant, vinterhave, wellness-område med swimmingpool, lounge- og konferencerum, legerum, skikælder og saunaer. Værelserne er fra 20 til 63 kvadratmeter og er indrettet til 2-5 personer.

”Succes som skirejsearrangør afhænger i høj grad af, at man kan indlogere sine gæster tæt på skilifterne. Ved at eje hotellerne, kan man garantere den kvalitet, gæsterne forventer,” siger Lars Hjarnø Nielsen.

Zauchensee består næsten af moderne hoteller, men uden indkøbsmuligheder.