Den kollektive trafik i Region Sjælland har taget sit første skridt mod en ny dansk-tysk grænseregion uden barrierer.
Den kollektive trafik i Region Sjælland har taget sit første skridt mod en ny dansk-tysk grænseregion uden barrierer.
Hvad de færreste danskere er klar over er, at optakten til den dansk-tyske forankring over Østersøen – Femern Bælt – har været i gang i årevis. Her er Region Sjælland er en aktiv aktør, og seneste tiltag er en fælles tog/færge/bus-billet. Danskere og tyskere kan nu rejse i den nye grænseregion uden at bekymre sig om lokale billetsystemer.
“Når tunnelbyggeriet går i gang, forventer vi en øget arbejdspendling over bæltet, hvor den kollektive trafik gerne skal være et attraktivt alternativ til privatbilismen”, siger Steen Bach Nielsen, regionsrådsformand i Region Sjælland.
Endnu er pendlertrafikken beskeden, men turisterne rejser dagligt, og mange ansatte i offentlige og private organisationer samt skoleelever og unge under uddannelse krydser jævnligt grænsen under forskellige dansk-tyske samarbejdsprojekter
“Lige nu i ferieperioden har Femern Bælt billetten særlig relevans i forhold til danskere og tyskere, som har lyst til at tage en dag på opdagelse hos naboerne”, siger regionsrådsformanden. ”Udbredelse af tyskernes kendskab til oplevelsesmulighederne på “den anden side” rummer et væsentligt potentiale for turisme- og kulturvirksomheder. Region Sjællands turisme-udviklingsorganisation, Østdansk Turisme har derfor i flere år samarbejdet med tyske søsterorganisationer med henblik på at kunne udnytte synergieffekterne i sammenkoblingen med det nordtyske område.
“Den nuværende ’Fehmarnbelt Ticket’ betragter jeg som ’Generation Et’ i forhold til udviklingen af et sammenhængende system for den kollektive trafik over grænsen”. siger Steen Bach Nielsen.