LUFTFART: Svenskere og nordmænd synes, der er for meget kommerciel drift og for lidt fagforening, så vi er ikke helt enige, siger dansk pilotformand.
LUFTFART: Svenskere og nordmænd synes, der er for meget kommerciel drift og for lidt fagforening, så vi er ikke helt enige, siger dansk pilotformand.
Noget kunne tyde på, at det kniber med enigheden forud for forårets overenskomstforhandlinger i SAS, når man i dag i Børsen kan læse den danske formand Lars Bjørkings udtalelser.
Her fremgår det, at de danske piloter primært vil gå efter jobsikkerhed. ”Vi har ingen intentioner om at gå i flæsket på ledelsen. Det er vi så ikke helt enige med vores norske og svenske kollegaer om, så vi er røget i totterne på hinanden.
Vi har sat os det mål at bliver verdens bedste langruteselskab. Men svenskerne og nordmændene synes, at der er for meget kommerciel drift og for lidt fagforening,” siger han til bladet.
”Når formanden fra den danske pilotforening har den holdning, at det er en økonomisk belastning, at der kommer piloter fra Norge og Sverige, der skal flyve langruter fra København, så har vi en konflikt,” siger den svenske pilotformand Robert Gustafsson.
”Mine medlemmer er parate til at flyve til Danmark uden løn for at få mulighed for at flyve langruter,” tilføjer han.