- STANDBY.dk - https://standby.dk -

Danske stewardesser redder passager

Flyvning med Cimber Sterling fra Malaga til Billund udviklede sig til drama, da ├Žldre mand fik hjertestop. Stewardesse redede hans liv.

Mandens held var, at stewardesse havde noteret sig hans tilstand og var klar med førstehjælp. Den 38-årige stewardesse Lone Handberg landede med Cimber Sterling-flyet i søndags:

"Den ældre mand var bleg og hev efter vejret," siger hun til tv2.dk og tilføjer: "Jeg har været stewardesse i 17 år, og kan fornemme, at den er gal.”

 

"Jeg løber tilbage og giver ham ilt. Min kollega, Lene Mie Hansen, rusker i manden, der er flere tegn på, at hjertet er gået i stå. Vi giver hjertemassage. Mie trykker 30 gange på brystkassen og jeg puster. Lige da jeg skal til at give ham ilt, laver han en bevægelse. Han er i live," siger Lone Handberg.

 

"En ambulancelæge fortalte, at vi havde reddet mandens liv. Han fik en pacemaker på Odense Universitetshospital," siger Lone Handberg.

 

Cimber Sterling har fra familien fået oplyst, at manden er kommet sig. Lene Mie Hansen glæder sig over, at passagererne finder ud af, at stewardesser kan mere end at servere kaffe.

 

 

Skrevet af redaktionen