- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Danskerne bader for meget sol

Over en million danskere tager årligt på sol- eller skiferie og mange af dem rejser i vintertiden. Fremme på feriestedet skal de hvide kroppe suge sol hurtigt og i store mængder.

Over en million danskere tager årligt på sol- eller skiferie og mange af dem rejser i vintertiden. Fremme på feriestedet skal de hvide kroppe suge sol hurtigt og i store mængder.

Og det er derfor, at danskerne lider mere af hud- og modermærkekræft en de øvrige nationaliteter, skriver dr.dk.

Ifølge professor ekspert i hud- og modermærkekræft ved Bispebjerg Hospital, Hans Christian Wulf, er antallet nærmest eksploderet de senere år.

For at undersøge fænomenet nærmere, har en gruppe danskere været på EU-finansierede sol- og skiferier under overvågning af kræftlæger. Rejserne gik til Egypten, Tenerife og Østrig og alle steder var danskerne langt mere ude i det fri end andre turister og de tog samtidig meget mere tøj af. På Tenerife tog danskerne 50% mere sol end de spanske turister.

”Når østrigske skiturister går indenfor til frokost, sidder danskerne på terrassen og suger endnu mere sol”, fortæller Hans Christian Wulf, som nu bearbejder de mange data fra rejserne.

Det fremgår tydeligt, at de danske turister sparer på solcremen og målingerne viser, at ingen af danskerne på Tenerife kom hjem uden forbrændinger, selv om 80% brugte solcreme.