Selv om salget svigter katastrofalt i USA, er der ingen afmatning hos de danske agenter.
Forleden bekræftede det danske krydstogtrejsebureau My Cruise, at selv ikke de værste artikler om Costa Concordias forlis – på samme side som bureauets annonce – kunne holde kunderne tilbage. Nu kommer den samme melding fra Profil Rejser.
Profil har faktisk Costa Cruises som en af de tre mest solgte i bureauet, og i går bekræftede Profils adm. direktør, Peter Rasmussen (foto), udviklingen.
”Vi har solgt nøjagtigt det samme antal rejser i de to første måneder, som vi gjorde i de tilsvarende måneder sidste år.
I værdi ligger vi på index 90 på Costa-skibene, og det svarer præcist til det prisfald vi har set gennem 2011 på grund af urolighederne i Tunesien, Egypten og Libyen. Det har medvirket til at holde amerikanerne væk fra krydstogterne i Middelhavet,” siger Peter Rasmussen til takeoff.dk