- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Danskerne må mødes fra 10 til 500 personer

Comwell Hotels med foreløbig 15 hoteller og konferencecentre i Danmark har opdateret gældende regler for, hvordan danskerne kan mødes midt i en coronatid, både erhvervsmæssigt og privat.

Der er meget at holde styr på for blandt andet de danske konferencecentre og følelsen er, på centrene og hos kunderne, er reglerne ændres tit og ofte.

For at få et overblik over, hvad der er rigtig og forkert i denne tid, har danske Comwell Hotels nu opdateret alle gældende retningslinjer. Disse omfatter blandt andet, at myndighedernes retningslinjer hænger synligt.

Blandt de mange fokusområder er retningslinjer for møder. Her skriver Comwell blandt andet: Folketinget arbejder løbende med forsamlingsforbuddet og tilhørende anvisninger for at sikre et trygt miljø at samles i.

Forsamlingsforbuddet er (frem til 23. november) på ti personer, men hos for eksempel Comwell må man samles op til 500 personer siddende i det samme lokale, hvis man er omfattet af sektorpartnerskaberne. Det betyder, at stedet skal opfylde gældende hygiejne-, afstands- og pladskrav.

Deltagerne skal i det væsentligste sidde ned på faste pladser med retning mod en scene, biograflærred, skærm, mødeleder eller lignende. Hele mødet/konferencen skal foregå i samme lokale, mens mad og drikke serveres i mødelokalet eller lige uden for.

Portionsanretninger
Videre hedder det inden for området mad og servering blandt andet: ”Vi bestræber os efter, at måltider/mad bliver portionsanrettet i buffeten. Vi anretter på mindre fade ligesom vi overholder myndighedernes afstands- og pladskrav i vores restauranter og har indført ”double seating”, så der er god plads.”

Alle kontaktflader afsprittes og tagtøj udskiftes løbende. Der er engangshandsker og desinfektion flere steder i serveringsområdet.

Restaurant og bar/udskænkning lukker senest klokken 22, hvor gæsterne skal have forladt bar/restaurant. Der må ikke tages ophold ved selve bardisken. Ligeledes må der ikke være selskaber på over ti personer i barer og restauranter og der skal være mindst én meter mellem hvert selskab.

Ikke mundbind i eget lokale
Alle gæster og al personale skal bære mundbind i offentlige rum og når de går rundt på hotellet. Mundbind skal ikke bæres når man er siddende i restaurant eller bar, men skal tages på når man rejser sig.

Mundbind skal ikke bæres når man som mødegæst eller selskabsgæst opholder sig i eget lokale

Vi sørger for løbende udluftning i mødelokaler, hvor kuglepenne og blokke i mødelokalet udskiftes hver dag ligesom teknisk udstyr sprittes af inden brug, hedder det fra Comwell.

Mad og drikke i mødepauser serveres enten i eget mødelokale, ved egen pausestation eller ved fælles pausestation i fællesområdet med adgang i specifikke tidsintervaller, hedder det i gennemgangen af gældende regler.

Her står der også, at frokost og middag serveres i restauranten, at mundbind ikke skal bæres i eget mødelokale eller når man er siddende i restaurant eller bar.

Max ti til selskab i eget lokale
Forsamlingsforbuddet betyder, at eventen primært skal afvikles med max ti siddende gæster. Pladskravet er to kvadratmeter per gæst i lokalet.

Man må sidde med almindelig afstand, hvis der er tale om et privat selskab, hvor deltagerne kender hinanden

Der må være ”begrænset” dans som afslutning på eventen, men arrangementet skal afsluttes senest klokken 22, hvor gæsterne skal forlade lokalet.

Er der flere forskellige selskaber i samme lokale, betyder forsamlingsforbuddet, at gæster primært skal være siddende, at der skal være mindst én meter mellem de enkelte selskaber, der hver højst må være på ti personer. Også her stopper udskænkningen klokken 22, hvor gæsterne skal forlade lokalet.

Relaterede artikler:

Offentlige annulleringer koster hoteller millioner

Mødebookere presser sultne konferencecentre

Øget efterspørgsel på mødesteder til mindre events