- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Danskerne rejser for skattepengene

Netop nu sælger Star Tour 15% flere rejser, og det skyldes de netop offentliggjorte årsopgørelser.

Foto: Torleif Svensson

Netop nu sælger Star Tour 15% flere rejser, og det skyldes de netop offentliggjorte årsopgørelser.

”Rejser står øverst på danskernes ønskeliste, så derfor bliver overskydende skattekroner brugt til en ekstra tur sydpå”, siger pressechef Nikolai Johnsen.

For 2015 lød den gennemsnitlige returskat for hver familie på 6.000 kr. med et totalbeløb på over 17 milliarder kroner.

Blandt de mest solgte rejsemål er klassiske rejsemål som Kreta og Mallorca, men også Cypern, Sardinien, Ibiza og Korfu sniger sig ind på listen.

Ifølge Star Tours tal er det især rejsende fra Københavns Lufthavn, der har spenderbukserne på. Her oplever rejsebureauet 18% højere salgstal.