- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Danskerne strømmer til Tyskland

Den tyske incoming-turisme har udviklet sig positivt i de fire første måneder af 2013. Fra januar til april 2013 blev der ifølge Statistisches Bundesamt registreret omkring 18,2 millioner overnatninger fra udlandet. Det er en stigning på 3,9% i forhold til samme tid sidste år. Alene danskerne tegnede sig for et plus på 8,5%

”Ved en fortsat konstant udvikling fra de vigtigste markeder venter vi i årets løb en stigning på 2-3%. Vi må dog regne med, at højvandet i juni vil påvirke rejsebalancen i nogle områder af Tyskland“, siger Petra Hedorfer, CEO for Deutsche Zentrale für Tourismus (DZT).

Fra januar til april blev der registreret knap 13,8 millioner overnatninger fra europæiske gæster – det svarer til en stigning på 3,4%. Her sørger ikke mindst nabolandene for konstante stigninger – først og fremmest Schweiz med 1,3 millioner gæster – et plus på 6%.

Danskerne pynter også pænt i statistikken. Fra januar til april tegnede de sig for godt 716.000 overnatninger – et plus på 8,5%. Alene i påskemåneden marts blev der registreret 218.546 danske overnatninger – et plus på hele 43,9% i forhold til marts sidste år! Selv med et minus på 18,2% i april kunne danskerne nå det flotte samlede resultat for årets første fire måneder.