- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Danskerne totalt i vildrede med rejseforsikring

REJSEFORSIKRING: En analyse fra YouGov afslører i Forsikring & Pension, hvor slemt det står til med viden om det blå kort fra august.

REJSEFORSIKRING: En analyse fra YouGov afslører i Forsikring & Pension, hvor slemt det står til med viden om det blå kort fra august.

Der forestår et meget stort arbejde med at fortælle danskerne om deres rettigheder i forbindelse med regionernes sparerøvelse ved at lægge rejseforsikring over på det blå EU-kort fra 1. august i stedet for som hidtil at lade det være omfattet af de gule sygesikringskort.

YouGov har for Forsikring & Pension spurgt ind til, hvad den enkelte ved om dækningen, og det er mildt sagt en alvorlig sag, som kan ende med at blive meget dyrt for sommerferien i udlandet.

De fleste ved, at man bliver behandlet efter lokale regler i det land man rejser til.

Over halvdelen mener alligevel, at det blå kort dækker udgifter til evt. egenbetaling på et offentligt sygehus. (Det gør det ikke).

Over halvdelen tror, at de via det blå kort får assistance hjemmefra fx fra Gouda, Europæiske og SOS. (Det gør de ikke).

Over halvdelen mener, at hjemtransport ved alvorlig sygdom er omfattet af det blå kort.(Det er det ikke).

Over halvdelen mener, at hjemtransport ved død er dækket af det blå kort. (Det er det ikke).