En undersøgelse fra Jysk Rejsebureau blandt godt 2.000 rejsende bekræfter, at de fleste vil have mulighed for at gå på nettet, når de er på ferie.
En undersøgelse fra Jysk Rejsebureau blandt godt 2.000 rejsende bekræfter, at de fleste vil have mulighed for at gå på nettet, når de er på ferie.
Blot 7,2% af kvinderne og 12% af mændene ønsker at være helt offline på deres ferie. 19,2% af mændene ønsker at have konstant netadgang, mens tallet blandt kvinder er 15%.
Langt de fleste ønsker en mellemløsning, hvor det er muligt at komme på nettet, når man har behov for det. 63,3% af mændene og 73,7% af kvinderne svarer ja til dette.
Ønsket om at være 100% online på ferien er mest udbredt blandt de 25 til 64-årige mænd og – for kvinderne i aldersgruppen 35 til 44 år. I aldersgruppen 15-24 år svarer 80% kvinder, at de kan lide at vide, at de kan komme på nettet, når de har lyst til det. For mænd i samme aldersgruppe svarer 75,3% også ja til dette.
De rejsende blev også spurgt om, hvad de altid har med, og her svarer 40,4% af de 55 til 64-årige mænd, at de aldrig rejser uden laptop eller tablet – det tal ligger mellem 10,4 og 22,9% for kvinder mellem 15 og 74 år. Mellem 37,7 og 47,2% af kvinderne mellem 15 og 74 tager ikke af sted uden deres smartphones. For mænd er tallet i samme aldersgrupper mellem 35 og 48,1%.