- STANDBY.DK - https://standby.dk -

DAT dropper norsk flyrute

Danish Air Transport, der driver flere flyruter i Norge, har valgt at droppe ruten Skien – Stavanger med øjeblikkelig virkning

Danish Air Transport, der driver flere flyruter i Norge, har valgt at droppe ruten Skien – Stavanger med øjeblikkelig virkning

Ifølge den norske avis Varden er årsagen til nedlæggelse af ruten manglende lønsomhed, skriver boarding.no.

Ifølge ’Varden’ oplyser adm. direktør i DAT, Jesper Rungholm, at det koster mere at flyve ruten, end der kan komme ind i indtægter.

DAT startede sine flyvninger på Skien Lufthavn efter det tidligere flyselskab på ruten – Vildanden – gik konkurs i 2011. Selskabet fløj i begyndelsen til både Stavanger og Bergen fra Skien, men Bergen-ruten blev nedlagt efter kort tid på grund af, at Widerøe startede sine flyvninger på ruten.