- STANDBY.dk - https://standby.dk -

DAT-fly viser nyt lufthavnsnavn

LUFTFART: Den 5. februar skifter større dansk lufthavn navn. Prins Joachim klarer den officielle indvielse. Forud for ændringen har lufthavnens største operatør, Danish Air Transport, dekoreret et af sine fly med det nye navn.

DAT-fly reklamerer i Københavns Lufthavn for navneskiftet i Karup Lufthavn til Midtjyllands Lufthavn. Foto: Arne V. Petersen

LUFTFART: Den 5. februar skifter større dansk lufthavn navn. Prins Joachim klarer den officielle indvielse. Forud for ændringen har lufthavnens største operatør, Danish Air Transport, dekoreret et af sine fly med det nye navn.

Prins Joachim står for den officielle indvielse, når Karup Lufthavn 5. februar omdøbes til Midtjyllands Lufthavn.

Samme dag er der åbent hus i lufthavnen med offentlig adgang i samarbejde med de ni midt- og vestjyske kommuner, der ejer lufthavnen, samt den civile lufthavns nærmeste nabo, Flyvestation Karup.

”Vi er stolte over, at Prins Joachim foretager det officielle navneskifte. Lufthavnen og de ni kommuner ønsker med navneskiftet at sætte fokus på udviklingspotentialet i det midt- og vestjyske. Her er en dynamisk lufthavn en afgørende faktor,” siger Frans Bjørn-Thygesen, lufthavnschef for Karup/Midtjyllands Lufthavn.

Den 5. februar fremvises ved åbent hus-arrangementet et Airbus-passagerfly fra DAT, brandøvelser og præsentation af forsvarets redningshelikoptere, der bl.a. er stationeret i Karup.

I forbindelse med navneændringen kommer der også 5. februar kagekonkurrence, hvor Timm Vladimir er en af dommerne. 35 kan deltage i konkurrencen, temaet for kagerne er ”luftfart” og navnet ”Midtjyllands Lufthavn” skal indgå. Se mere på hjemmesiden: ukendtlufthavn.dk

Forrige år overtog Danish Air Transport den enlige rute fra Karup til København fra Norwegian – DAT flyver nu op til otte gange på hverdage mellem Karup og København.

Karup skal under sit nye navn markedsføres markant i bl.a. Aarhus-området for at kapre kunder og tilføre konkurrenten Tirstrup Lufthavn konkurrence.

Forrige år havde Karup tæt på 136.000 passagerer, men også nyt millionunderskud.

Karups lufthavnsdirektør, Frans Bjørn-Thygesen, regner med, at lufthavnen skal op på 180.000-200.000 passagerer, før den giver overskud. Lufthavnen har landet underskud siden 2012. Det er målet at fordoble passagertallet på flyruten i 2018 i forhold til 2014.

Efter lufthavnen udskrev konkurrencen om at finde dens nye navn var der over 16.000 besøg på hjemmesiden ukendtlufthavn.dk, hvor der blev leveret næsten lige så mange nye navneforslag.

”Responsen lå langt over vores forventninger,” siger Frans Bjørn-Thygesen og tilføjer: ”Vi var fristet af de sjove og kreative, men valgte at holde os til målet. Nemlig at få et nyt navn, der gør det nemt for alle at placere lufthavnen geografisk. Der var også været nogle forslag i den lidt mindre seriøse kategori, som f.eks. Bonderøvslufthavnen.”