- STANDBY.dk - https://standby.dk -

DAT starter ny rute fra Oslo/Rygge til København

Danish Air Transport vil fra juli åbne weekendrute fra Moss-lufthavnen udenfor Oslo til København.

Danish Air Transport starter den 6. juli flyvninger mellem Oslos lavprislufthavn Moss ved Rygge til København. I første omgang bliver det en weekendrute med afgang fra Rygge fredag og retur fra København søndag.

 

”Vi har siden opstarten fra Oslo/Rygge fået mange henvendelser på en rute mellem Rygge og København,” siger DAT’s ejer og adm. direktør, Jesper Rungholm.

 

DAT er fast kunde på Moss-lufthavnen, hvor selskabet sidste efterår åbnede norske indenrigsruter til Stavanger, Bergen og Trondheim, skriver Boarding.no

Skrevet af redaktionen