- STANDBY.DK - https://standby.dk -

DAT tabte norsk arbejdsretssag

En stewardesse i Danish Air Transport, som flyver flere ruter i Norge, vandt over arbejdsgiveren ved den norske Højesteret.

Hun havde byttet sin standby vagt med en kollega, men uden at aftale det med chefen på forhånd. Derfor blev hun fyret af flyselskabet. Nu har Højesteret i Norge dømt opsigelsen ulovlig.

Ifølge den norske Aftenposten tabte kvinden i første omgang sagen ved underretten, hvorefter hun ankede afgørelsen til Højesteret.

”Højesteret har med denne dom etableret en nedre grænse for, hvornår en arbejdstager kan siges op i forbindelse med et vagtbytte. Den grænse ligger højere end hvad arbejdsgiveren påberåbte sig i dette tilfælde”, siger advokat Pål Magne Bakka til avisen.

Skrevet af Flemming Juul