- STANDBY.dk - https://standby.dk -

Sterling og Icelandair overraskelse i statens indkøb af flybilletter

Statens og Kommunernes Indkøbs Service har valgt, hvor de vil placere for ca. 300 mio. kr. flyrejser om året de næste to år. I alt 137 ruter var i udbud, heraf var der 15 som der ikke blev budt på. Det var alle Cimber Airs indenrigsruter.



Til gengæld var der artige overraskelser i andre. SAS fik som ventet den største bid af kagen, og er eneleverandør på 85 af ruterne. “På de ruter, hvor vi er valgt fra, ville det ikke være rentabelt, hvis vi havde tilpasset vore priser yderligere,” siger direktør Niels Henrik Hansen fra SAS.



Dermed er det tydeligt, at der har været lagt op til en hård kamp med bl.a. Sterling, som har fået en rammekontrakt på 10 ruter. Meget bemærkelsesværdigt en eneaftale på København-Oslo, der regnes for en af SAS guldruter. Derudover har Sterling eneaftaler på København-Berlin og København-Rom samt Billund-Paris, London og Aalborg-London. Indenrigstrafikken til og fra Aalborg skal lavprisselskabet kæmpe med SAS om. Det samme gælder København til Paris og Barcelona.



Icelandair er ligesom Sterling ny i buketten og vandt fire ruter. Meget overraskende København til New York via Reykjavik på en strækning, hvor SAS flyver direkte.



De øvrige selskaber som fik en bid af kagen er – udover SAS partnere – Air France/KLM, British Airways, Finnair og SN Brussel.

Skrevet af