- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Flyselskab underskylder for fulde gardiner

Det amerikanske lavprisselskab JetBlue undskylder i helsidesannoncer forrige uges over 1.000 aflyste afgange.

Over 100.000 flypassagerer blev ifølge Associated Press berørt, da usædvanlig hårdt vintervejr kombineret med en mildest talt dårlig dømmekraft førte til 1.096 aflyste JetBlue-afgange, skriver epn.dk



JetBlue – og i navnlig selskabets topchef og stifter David Neeleman – er efterfølgende blevet ristet i medierne.

I et forsøg på at vinde en smule af den tabte anseelse tilbage har JetBlue iværksat den omfattende undskyldnings-kampagne med helsides-annoncerne i store aviser i 15 af de største byer på den amerikanske østkyst, som var hårdest ramt af aflysningerne:

“Vi er kede af det og skammer os,” begynder annoncerne og fortsætter: “Mange af jer enten strandede, blev forsinkede eller blev ramt af aflysninger efter den alvorlige snestorm i det nordøstlige USA, som gjorde det vanskeligt for vores fly og – endnu vigtigere – vores piloter og kabinepersonale at komme frem.”

Skrevet af