- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Air China tæt på optagelse i Star Alliance

Air China bliver højst sandsynligt en del af Star Alliance enten i år eller næste år.

Efter længere tids tilløb ser det nu til, at det internationale luftfartssamarbejde Star Alliance er ved at nå til en aftale med Air China. Star Alliance har længe ønsket at udvide medlemsskaren med Air China, som er det største kommercielle flyselskab i Kina.
Air China er særligt attraktiv for Star Alliance, fordi Kina, der er verdens folkerigeste land, i øjeblikket fremstår som verdens vigtigste vækstområde. Netop Air China har desuden et meget stort indenrigsrutenet.
Flere medlemmer af Star Alliance tror, at en aftale med Air China kan komme i stand allerede i år, men SAS-chef Jørgen Lindegaard forventer dog, at en indlemmelse af det kinesiske selskab først vil finde sted til næste år.
(Jyllands-Posten, 3/6)

Skrevet af