- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Norsk regeringsudvalg vil stoppe taxfree salg

I følge udvalgets indstilling skal det være sket med taxfree salg ind til Norge på både fly og skibe

Turister til Norge, og ikke mindst nordmændene selv, har nydt godt af, at Norge ikke ligesom EU-landene, har stoppet for taxfree salg. Det samme har danskere på vej hjem via Norge og om bord på skibene bl. a. på København- Oslo ruten.



Hvis det går som et regeringsudvalg nu foreslår, skriver VG, da bliver det stop for den kvote, man i dag kan tage med ind og ud af landet. Samtidig skal nordmændene straffes ved ikke at kunne tage afgiftsfrie varer med hjem fra Sverige.



Der skal lægges både told og moms på. Udvalget vil også øge alkoholafgiften, som i forvejen er tårnhøj, med 10 procent.



Om der er stemning for forslaget i regeringen vides ikke, men VG spår, at det vil ramme flypriserne og norske lufthavne, hvor halvdelen af indtægterne fra salget kommer fra de taxfree forretninger.

Skrevet af