Udenrigsministeriets rejsevejledninger til muslimske lande er opdateret efter anholdelse af tre personer i Danmark for at afværge planer om at myrde dansk bladtegner.
Med mange danske dagblades genoptryk af tegninger af den muslimske profet Muhammed er der atter ballade i sagen. Det fik i går Udenrigsministeriet til at genudgive sikkerhedsvurderinger for en række muslimske lande – men ingen landes sikkerhedsvurderinger er ændret.
De nye rejsevejledninger gælder for Algeriet, Indonesien, Iran, Somalia, Tyrkiet, Tunesien, Syrien, Saudi-Arabien, Marokko, Libanon, Pakistan, Malaysia, Egypten, Jordan, Irak og Gaza/Vestbredden.