- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Swiss og BA fjerner kommissionen

Fra 1. august stopper Swiss og BA med at give provision til rejsebureauerne i Skandinavien. Til gengæld sænkes priserne med provisionssatsen, 7%. “Swiss er klar til en form for honorar, hvis DRF vinder retssagen i juni mod SAS. Vi er bare forpligtet til at varsle opsigelsen af provisionen med tre måneders varsel. Selv om vi ...

Fra 1. august stopper Swiss og BA med at give provision til rejsebureauerne i Skandinavien. Til gengæld sænkes priserne med provisionssatsen, 7%.



“Swiss er klar til en form for honorar, hvis DRF vinder retssagen i juni mod SAS. Vi er bare forpligtet til at varsle opsigelsen af provisionen med tre måneders varsel. Selv om vi fjerner provisionen har Swiss jo fortsat gode samarbejds- og partneraftaler med en lang række rejsebureauer, de såkaldte ”service level agreements,” hvor vi fx. støtter markedsføring eller har incentives der afhænger af salget af Swiss-billetter,” siger country manager Pia Lind fra Swiss til Take Off.



SWISS OVERFLYTTER GRUPPEAFDELING




Swiss Danmark har netop måtte opsige tre ansatte, der tilsammen sad på de to fuldtidsstillinger i flyselskabets gruppeafdeling. ”Det er en politisk beslutning fra hovedkvartet, at gruppeafdelingerne, ikke kun i Skandinavien, men i hele Europa, skal nærmest outsources til et call center i London; her sidder i øvrigt allerede seks danskere og hjælper bl.a. rejsebureauerne,” siger Pia Lind og tilføjer: ”Så opsigelserne har intet med Irak, SARS eller andet at gøre. Swiss flyver i øvrigt nærmest uberørt til Beijing og Hong Kong.”



OGSÅ BA SIGER FARVEL TIL PROVISIONEN




Som det sidste af de store europæiske flyselskaber meddelte også British Airways i går, at BA fra 1. august afskaffer provisionen og til gengæld sænker priserne 7%.

Skrevet af