- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Maersk Air i overlevelseskamp

De økonomiske ulykker vælter ned over Maersk Air, bestyrelsesformand Troels Dilling, melder nu om også stort underskud i år. Men formanden tror på flyselskabets overlevelse med ansættelsen af den nye direktør, Finn Øelund, skriver Berlingske. Finn Øelund meddelte tidligere på året, at han slutter som direktør i Air Greenland, som han på få år har ...

De økonomiske ulykker vælter ned over Maersk Air, bestyrelsesformand Troels Dilling, melder nu om også stort underskud i år. Men formanden tror på flyselskabets overlevelse med ansættelsen af den nye direktør, Finn Øelund, skriver Berlingske.




Finn Øelund meddelte tidligere på året, at han slutter som direktør i Air Greenland, som han på få år har vendt fra en underskudsforretning til en et flyselskab med overskud. Dette fortalte han bl.a. om som gæst i Take Off-Stolen i november sidste år.




Finn Øelund afløses i øvrigt 31. oktober på direktørstolen i Grønland af Flemming Knudsen, direktør for netop Maersk Air i 1998/99.



Maersk Air har tabt omkring en milliard kroner de seneste tre år – ikke mindst pga. et tabsgivende salg af det britiske datterselskab, Maersk Air Ltd. i Birmingham, en svag dollarkurs samt store afskrivninger på flyflåden. Forlydender i branchen taler om et underskud på helt op imod 700 mio. kr., men det vil Troels Dilling ikke kommentere.




Senest har Maersk Air mistet en af sine mest givtige kunder, da Star Tour valgte Sterling som sit primære flyselskab fra næste sommer.



Finn Øelund afløser Flemming Ipsen, der i hast trådte til efter kartelskandalen mellem SAS og Maersk Air for knap to år siden. Den kostede adm. direktør Ole Dietz og bestyrelsesformand Bjarne Hansen deres stillinger i Maersk Air.


Flemming Ipsen fortsætter i en anden direktørstilling i A.P. Møller.



”Vi er i en overlevelseskamp, og nærmer os nu en organisation, som har en mulighed for at overleve nedturen,” siger Troels Dilling til Berlingske. Den 82-årige bestyrelsesformand afviser enhver snak om egentlige fornuftsægteskaber med andre aktører i branchen. ”Det har ikke engang har været diskuteret,” er kommentaren.

Skrevet af