- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Overvejer at lukke oversøiske ruter

Nedskæringer nødvendige for at spare 355 millioner kroner i SAS

SAS overvejer at nedlægge visse af de tabsgivende oversøiske ruter, heriblandt for eksempel Bangkok, Seattle og Shanghai. Det kan blive nødvendigt, hvis ikke medarbejdere og underleverandører retter ind, således at SAS kan hente de 355 millioner kroner hjem, som skal spares. Det skriver Børsen i dag med henvisning til flere kilder. Falder ruterne bort, svarer det til, at hver tredje destination skæres væk, og det vil få betydning for de mellem 150 og 180 piloter og 11 fly, som i dag er beskæftiget i SAS International. De øvrige besparelser skal findes dels hos kabinepersonalet og dels hos underleverandører.
Pilotformand Mogens Holgaard står uforstående over for SAS’ trussel om at skære ned på de oversøiske ruter, når der allerede er en aftale om at effektivisere 15-20 procent. “Grundlaget for den aftale er væk, hvis det opnåede bruges til at skære ned og fyre piloter i stedet for ekspansion,” siger han til Børsen.
SAS-chef Jørgen Lindegaard siger, det har været vanskeligere end ventet at nå i mål med aftalen. “Jeg har ikke opgivet og håber, vi når i mål med forhandlingerne i forbindelse med forhandlingerne for overenskomsten i 2006.”
(Børsen 07.12.2005)

Skrevet af