Frygten for, at den voldsomme uro omkring de tre nødlandede Dash8 Q400 fly ville få alvorlige konsekvenser for SAS’ passagertal var ubegrundet. Passagertallet steg med 1% i november
I en pressemeddelelse fra SAS koncernchef Mats Jansson hedder det blandt andet, at både trafik og yield har udviklet sig positivt, uanset at Dash-flyene var taget ud af drift, skriver borsen.dk.
Adm. direktør for SAS Danmark, Susanne Larsen, fortæller, at der lige nu flyves 92% af den normale produktion, og at tallet vil nå op på 100% til januar.
Passagervæksten er lavere end hos de fleste konkurrenter, og der har været en mindre nedgang i load factor fordi Dash-flyene til dels har været erstattet af større fly, men en stigende yield, som fortæller om billetindtægten pr. sæde har været stigende, hvilket af analytikere betragtes som meget positivt.