- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Rekordoverskud hos Mytravel

Samfundsøkonomien boomer. Rejselysten har aldrig været større.

Danskerne vil opleve. Og mulighederne for langt de fleste familier har ikke været bedre.



Det giver solid indtjening i langt de fleste af branchens kringelkroge. Og nu kommer meddelelsen om, at Mytravel Denmark sætter ny indtjeningsrekord på 381 mio. kr. før skat.



Med Spies, Ving, Tjæreborg og MyTravel Tango samt MyTravel Airways under vingerne er MyTravel Danmarks største charterrejseselskab.



Tilsammen har Mytravels selskaber fået et overskud i regnskabsåret 2005/2006 på 381 millioner kroner før skat mod 294 millioner kroner året før. Overskuddet er vokset i både rejseselskaberne og flyselskabet.



Den danske del af MyTravel koncernen bidrager med mere end halvdelen af det samlede resultat i det nordiske moderselskab, MyTravel Northern Europe, der har tjent, hvad der svarer til 699 millioner danske kroner før skat.



Der er intet, der tyder på afmatning i 2007. Netop i dag spår Jyske Bank lønfest i forbindelse med årets overenskomstforhandlinger. Regeringen er på vej med nye kreditforeningslån til boligejerne, der jfr. mange eksperter og en frygtsom Nationalbank efter al sandsynlighed endnu engang vil få priserne på fast ejendom til at stige.




Skrevet af