I første omgang er der indledt forhandling i Finland, men mere kan komme til og forventninger går på, at SAS vil outsource handlingsselskabet international, men indtil videre beholde det i Skandinavien.
ISS kunne godt være interesseret i at overtage SAS’ handlingsselskab SGS, og SAS er ikke uinteresseret i at outsource. I går blev der indgået en forhåndsaftale om, at ISS overtager selskabets aktiviteter i Finland, hvis man kan nå til enighed om de sidste detaljer.
Investering i groundservice er et logisk skridt for ISS, hedder det i en fælles erklæring fra parterne.
Hvis man kender lidt til ISS og interessen for handling med både bagage og service ved indcheckning, er det nok i første omgang SGS International, der har interesse.
Hvis der skal ske en overtagelse i København, Oslo og Stockholm vil ISS have hele pakken. Ikke noget med en del det ene sted, og en anden i det andet.
Det er SAS næppe rede til endnu, men døren blev åbnet i går i Finland.
-ejv