- STANDBY.DK - https://standby.dk -

De fleste foretrækker SAS på ferierejsen

LUFTFART: SAS er danskernes foretrukne nordiske flyselskab til ferierejsen, men spørger man de unge, vil de hellere rejse med Norwegian. Det fremgår af en dugfrisk undersøgelse fra A & B Analyse blandt danske forbrugere.

Flemming Jensen.

LUFTFART: SAS er danskernes foretrukne nordiske flyselskab til ferierejsen, men spørger man de unge, vil de hellere rejse med Norwegian. Det fremgår af en dugfrisk undersøgelse fra A & B Analyse blandt danske forbrugere.

47 procent af danskerne foretrækker at flyve med SAS, når de skal på ferie med rutefly. Norwegian indtager andenpladsen med 40 procent.

Det fremgår af en A & B Analyse foretaget for standby.dk blandt 1.130 danskere over 18 år fra midt i februar i år. Resultatet offentliggøres i Stand By magasinet, som udkommer op til weekenden.

De ældre mellem 50 og 64 år foretrækker SAS, mens 36 procent vælger Norwegian. Blandt pensionisterne på 65 år og opefter er det 62 procent, der foretrækker SAS.

Anderledes ser det ud for de unge mellem 18 og 34 år, hvor over halvdelen, 51 procent, har Norwegian på førstepladsen.

”Jeg er glad for, at danskerne over en bred kam foretrækker SAS, og den præference skal vi naturligvis fortsat gøre alt for at leve op til. Her handler det om at vise styrke og bygge videre på den højeste kundetilfredshed, vi har haft i 12 år,” siger koncerndirektør Flemming Jensen i en kommentar til undersøgelsen.

Læs mere om den omfattende analyse og hvilke flyselskaberne passagererne foretrækker i Stand By.