- STANDBY.DK - https://standby.dk -

De gratis glæder for børnene

Hjemmesiden sjovforbørn.dk har udvalgt fem gratis danske forlystelser, som kan være med til at gøre ferien mere festlig.

Et familiebesøg i et af de mange sommerlande kan blive en barsk udskrivning for et stramt feriebudget, men der er da stadig en række gratis glæder rundt om i landet. Nogle af dem er udpeget af redaktionen på hjemmesiden sjovforbørn.dk og kan være med til at bringe feriestemningen i top, skriver politiken.dk.

 

Det gælder for eksempel Madsby Legepark i Fredericia, som er mere end en stor legeplads, men også rummer en dyrepark, Tarzan-bane, eventyrgrotte, og en sø med både. Den anses for at være landets største gratis legepark og havde knap 300.000 besøgende sidste år.

Det er Danmarks størst gratis legepark og med næsten 300.000 gæster i 2009.

En anden mulighed er Flyvergrillen ved Københavns Lufthavn lige ved landingsbanen, hvor de store fly kommer ganske tæt på. Her er der en særlig udsigtsplatform, hvor man kan følge starter og landinger af de fleste fly i den store lufthavn. Grillen er også hjemsted for flyspotterne, som kan fortælle om flyene og en masse spændende historier.

 

Der er også en lille legeplads på stedet, men det er nærheden til flyene, der er den store gratis attraktion.

 

Eller man kan tage på landet og besøge Klithusegården ved Hjørring, en besøgsgård, hvor man kan møde geder, grise, heste og køer og få lov til at deltage i det daglige arbejde med at fodre, malke, muge ud og samle æg.

Hen over året er der særlige arrangementer i forbindelse med høsten, hjemkørsel af kornet, tærskning og optagning af kartofler.

Karlstrup Kalkgrav ved Karlslunde når med på top-fem listen fordi det har vist sig at være et rigtig godt sted for aktive børn, som ikke er bange for beskidte hænder og tøj.

 

Kalkgraven er opstået som kalkbrud og har i dag i bunden dybt nede en 14 meter dyb, glasklar sø og fra søens bred rejser kalkformationerne sig op til markniveau i fantastiske formationer.

Og så er der Frilandsmuseet ved Kongens Lyngby, som er en samling af gårde og huse fra de seneste 300 år og som beretter om dagliglivet dengang. Museendet bliver levendegjort af mennesker, der er klædt i tidstypiske dragter.

Skrevet af Flemming Juul