- STANDBY.DK - https://standby.dk -

De nye i Lufthansafamilien koster dyrt

Selv om der er klar fremgang for Lufthansa i 2. kvartal lider halvÄrsresultatet af stribevis af negative tal fra de nye i familien som Austrian og BMI. Derimod gÄr det forrygende fra luftfragten.

Lufthansa fik et plus på driften i 2. kvartal på 194 mio. euro mod 89 mio sidste år. Til gengæld var der undervejs så mange bump, at første halvår går i minus på koncernbasis med 104 mio. euro mod et minus på 178 mio. euro sidste år.

 

Økonomichef Stephan Gemkov udtaler i forbindelse med offentliggørelsen, at man er lykkedes med klart flere bookinger på første og business class, ligesom fragtafdelingen er gået fremragende. "Det bedste halvårsresultat i selskabets historie for cargo, " fastslås det. Det blev et plus på 144 mio. euro.

 

Derimod har de nye i familien svært ved at leve op til forventningerne. Austrian går ud med et minus på 70 mio. euro, British Midland med 93 mio. euro og Germanwings med 39 mio. euro.  Brussels Airlines er endnu ikke med i regnskabet.

 

Den dygtige i klassen er Swiss med et plus på 54 mio. euro.

 

Overordnet set er Lufthansa ikke tilfreds med resultatet. En hård vinter, pilotstrejke og islandske askeskyer får skylden i denne omgang.

 

 

Skrevet af Ejvind Olesen