- STANDBY.DK - https://standby.dk -

De sidste sekunder før flystyrt i Madrid

Undersøgelser af flystyrtet i Madrid viser, at flyet ramte jorden tre gange, før det brød i brand.

»Mærkerne på jorden viser os, at flyet først ramte jorden med halepartiet, hvilket fik bagenden af flyet til at knække af«, siger lederen af havarikommissionen, Francisco Soto, ifølge nyhedsbureauet AP. Det skriver politiken.dk.

 

Aftrykkene på jorden viser også, at flyet bagefter ramte jorden yderligere to gange, inden det gled det sidste stykke og brød i brand efter 1,2 kilometers katastrofekurs.

 

De to sorte bokse, som man ellers anså for at være gået tabt, nu er blevet sendt til England, hvor den engelske havarikommission vil undersøge dem nærmere.

 

»Det var en beslutning, som blev taget af to grunde. Briternes evne til at arbejde med sorte bokse, og i vores tilfælde, at vi ønsker et hurtigt resultat «, mener Francisco Soto.

 

Havarikommissionen venter at have færdiggjort en midlertidig rapport om styrtet inden for en måned, men den endelige konklusion er stadig langt væk.

Skrevet af Hanne Aaen Lassen