- STANDBY.dk - https://standby.dk -

Delta lun på helårsrute til New York

LUFTFART: Delta Air Lines genåbner på søndag 2. juni sin direkte rute fra København til New York JFK. Som de to foregående år er der tale om en sommerrute, og der lukkes ned igen 2. september. Men Delta har langt fra opgivet tanken om igen at flyve fra København til New York året rundt.

Delta flyver denne sommer på København med flytypen B767-300ER.

LUFTFART: Delta Air Lines genåbner på søndag 2. juni sin direkte rute fra København til New York JFK. Som de to foregående år er der tale om en sommerrute, og der lukkes ned igen 2. september. Men Delta har langt fra opgivet tanken om igen at flyve fra København til New York året rundt.

”Vi vil gerne vende tilbage med en helårsrute fra København og vurderer mulighederne herfor. Det kan dog tidligst blive fra vinteren 14/15, for i øjeblikket har vi ikke flykapacitet til en udvidelse,” siger Perry Cantarutti, Delta’s Senior Vice President for Europa, Mellemøsten og Afrika i et interview med Stand By i New York.

SAS har for nyligt har været nødt til at droppe sit codeshare-samarbejde med United på ruterne mellem Skandinavien og USA, og det kan være med til at gøre det skandinaviske marked mere attraktivt for Delta. ”Det er noget, vi skal kigge nærmere på,” siger Cantarutti.

For få år siden fløj Delta både til Atlanta og New York fra København, men selskabet lukkede i 2011 ruten til Atlanta, mens CPH-JFK blev reduceret til en sommerrute på grund af dårlig belægning i vintermånederne. Udfordringen med de store sæsonudsving er den væsentligste årsag til, at Delta ikke allerede har skruet op for København igen.

”Ruter fra Skandinavien til New York er en god forretning om sommeren og til dels også i skuldersæsonen, men om vinteren er efterspørgslen ikke særlig stor. Danske turister går efter varmere rejsemål, og amerikanerne vil ikke til Skandinavien om vinteren. Og vi er altså nødt til at have et miks af både leisure- og businesspassagerer på flyene,” siger Perry Cantarutti.

Han peger også på, at Delta har en god betjening af Skandinavien i vintermånederne via partnerskabet med Air France-KLM, som forbinder København med Deltas transatlantiske ruter fra Paris og Amsterdam.

Stand By mødte Perry Cantarutti i forbindelse med indvielsen af Deltas udvidede og nyrenoverede Terminal 4 i JFK-lufthavnen i New York. Læs mere om den nye terminal og Deltas storstilede satsning på New York i sommerudgaven af magasinet Stand By, som udkommer midt i juni.