- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Den sorte liste ført á jour

EU-Kommissionen har for 20. Gang ajourført sin sikkerhedsrelaterede liste over flyselskaber, der ikke er velkomne i EU.

Jordan Aviation ikke længere på den sorte liste.

EU-Kommissionen har for 20. Gang ajourført sin sikkerhedsrelaterede liste over flyselskaber, der ikke er velkomne i EU.

Flyselskaber, certificeret i Eritrea, er optaget på listen på grund af betydelige sikkerhedsmangler. Flyselskaber, certificeret i Mauretanien, er samtidig taget af listen på grund af forbedringer i landets luftfartssikkerhed. Det samme gælder for Jordan Aviation, der også er taget af listen.

Der er sket fremskridt i Libyen, men de libyske myndigheder har indvilliget i, at libyske flyselskaber ikke må flyve til Europa, så længe de ikke er gencertificeret til kommissionens tilfredshed.

Siim Kallas, næstformand i kommissionen og med ansvar for transport:

“Kommissionen vil gøre sit yderste for at hjælpe de lande, der optræder på den sorte liste, med at opbygge tekniske og administrative kapaciteter for at overvinde sikkerhedsvanskelighederne så hurtigt og så effektivt som muligt. Det glæder mig, at ét land og adskillige flyselskaber er taget af listen. Det er et skridt fremad. Men vi kan ikke gå på kompromis – derfor er Eritrea optaget på listen.”

Den nye liste træder i stedet for listen fra april 2012 og findes på Kommissionens website.

Ved ajourføringen er der fjernet flyselskaber, som ikke længere eksisterer, ligesom der er optaget nye flyselskaber på listen. Det drejer sig om selskaber i Republikken Congo, Den Demokratiske Republik Congo, Ækvatorialguinea, Honduras, Indonesien, Kasakhstan, Kirgisistan, Filippinerne og Rwanda.