- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Der bliver færre ruteselskaber i Europa

ROUTES: På den årlige konference med titlen ”Changing Skies of Europe” i Aberdeen var der flere pessimister end optimister. En spåede at alle ruteselskaber er forsvundet om 25 år, og allerede om 10 år vil easyjet og Ryanair sidder på 35 procent af markedet.

ROUTES: På den årlige konference med titlen ”Changing Skies of Europe” i Aberdeen var der flere pessimister end optimister. En spåede at alle ruteselskaber er forsvundet om 25 år, og allerede om 10 år vil easyjet og Ryanair sidder på 35 procent af markedet.

Over 1.200 delegerede fra ruteselskaber og lufthavne i Europa deltager i disse dage i Routes Europe 2015 i Aberdeen i Skotland. Der blev lagt hårdt ud allerede i åbningsdebatten, hvor præsidenten for OAG (dataspecialist i luftfart og marketing), John Grant oplyste, at der i løbet af fem år er forsvundet over 70 ruteselskaber, fra 241 til 168 i år.

”Hvis den udvikling fortsætter, vil der slet ikke være nogen tilbage med base i Europa om 25 år,” fastslog han.

Så galt går det næppe, men hvis lavprisselskaberne fortsat går frem som i øjeblikket vil easyjet og Ryanair, som i dag allerede har 22 procent af markedet, være op på 35 procent allerede fra 2024. Hertil kommer de mange andre lavprisselskaber, anført af Norwegian.

Væksten i Europa, hvad passagerer på rutefly angår, finder primært sted fra Tyrkiet, hvorfra tre ud af de fire største intra-europæiske ruter udgår. De seneste fem år er det også gået stærkt i Polen og Rusland, mens der har været et klart fald i Spanien og Italien.

Flere indlæg på kongressen stillede visse forhåbninger til, at EU Kommissionen og Tyskland er gået i brechen for at skabe en ny strategi for europæisk luftfart og i hvert fald en lige konkurrencesituation.

Generalsekretær for ERAA, European Regions Airlines Association, McNamara så den største trussel i mangel på investorer i fremtidens flytrafik.

”Det er svært at tiltrække investorer til europæiske flyselskaber, når selskaber uden for EU højst må investere 49 procent uden nogensinde at kunne få afgørende indflydelse,” sagde han.

Med tanke på de penge, enkelte Golfselskaber allerede har sat ind i Europa, er det sikkert mange, der vil være uenige med ham i, at netop det skulle være et problem.