- STANDBY.dk - https://standby.dk -

Der er ingen vej udenom for SAS

VOR EGEN VERDEN: Det siger direktør Vagn Sørensen, fhv. koncerndirektør i SAS og fortsat med en stor berøring med international luftfart. Han er gæst i et interview i den nye udgave af Stand By/TTG.

Vagn Sørensen.

VOR EGEN VERDEN: Det siger direktør Vagn Sørensen, fhv. koncerndirektør i SAS og fortsat med en stor berøring med international luftfart. Han er gæst i et interview i den nye udgave af Stand By/TTG.

Når man som ekspert skal udtale sig og spå om international luftfart frem til 2025, kan man ikke undgå at se nærmere på de skandinaviske muligheder. Især ikke når man selv har været på en nøglepost i 70-årige SAS.

Til nogle af de spørgsmål Vagn Sørensen får i Stand By/TTG, som er på vej ud til abonnenterne, er naturligvis et om udflagningen (udflytningen, som SAS kalder det):

”Det er et nødvendigt skridt for at kunne få del i den vækst, der er på fritidsmarkedet. Med en ren skandinavisk omkostningsstruktur kan man ikke konkurrere på det marked. Det bliver svært for SAS, og det kommer til at tage lang tid, før det positivt kan aflæses i regnskabet. Men der er ingen vej udenom,” fastslår han.

Der er i øvrigt ikke noget konkurrencestop, som forhindrer Lufthansa, rent teoretisk, i at få lov af EU til at købe SAS. Selv om det tyske selskab efterhånden ejer det halve af Europas luftfart. Men SAS skal gøre sig mere attraktiv, hvis man skal tiltrække friere, lyder det.

Læs mere i Stand By/TTG om, hvorfor SAS måtte sælge Cimber, hvorfor det slår fejl med noget, som Vagn lægger meget vægt på, nemlig joint venture for de skandinaviske selskaber. Hvad betyder det at være statsejet? Hvor ville SAS have været uden de tre skandinaviske ejere? Har det haft nogen betydning, og hvordan med fremtiden, når udsalget er begyndt?

Hold øje med de tre store flyselskaber i Europa og deres nye lavprisselskaber, og vi har et europæisk netværksselskab, som ser ud til at blive meget fremtrædende uden partnere.  Hvem er mon det? Hvor kommer væksten? Læs mere i det nye magasin med Airlines som tema. 56 sider lige til at gå i gang med.