Hvad i alverden vil briterne med et flyvende underskud som Norwegian? Det er der mange gode svar på, alt imens aktiekursen på det norske selskab fortsat stiger.
Willie Walsh, koncernchef, i IAG, International Airlines Group, kan ikke blive ved med at sidde på hænderne, mens hans kollega i Lufthansa fortsætter sit erobringstogt under konsolideringsbølgen i europæisk luftfart. Ja, for den sags skyld i hele verden.
Hvem skal man kaste sig over, når man i forvejen hører til de store som moderselskab for British Airways, Aer Lingus, Iberia og Vueling, når nu Lufthansa er ved at sætte sig på hele det europæiske fastland og Air France-KLM på resten. Beslutningen kræver ekstra omtanke efter Brexit.
Walsh og Co har længe sendt forelskede blikke mod Skandinavien og Norden i det hele taget og har derfor flettet fingre med Finnair uden at komme tættere på. Og så sprang bomben, da briterne forleden købte sig ind i Norwegian Air Shuttle med 4,61 procent og officielt oplyste, at der er kontakt mellem parterne om fuldt bud på ejerskabet.
Det fik aktien til at stige med 75 procent på en måned. Et plaster på såret for Bjørn Kjos og Norwegian efter milliard underskud på driften i foråret.
Nu kører formodningerne om, hvad i alverden briterne vil med et ganske vist stort, men tabsgivende underskudsselskab, som hvert år er nødt til at indsætte så meget ny kapacitet, at det samlede udbud systematisk overgår efterspørgslen, selv om billetpriserne er helt i bund.
Gatwick spiller afgørende rolle
Vurderingen går i dag på, at British Airways (IAG) gerne vil dominere Gatwick Airport på samme måde som de dominerer Heathrow. I Gatwick er Norwegian og Easyjet på nr. to og tre. De færreste tror, der kommer ny landingsbane i Londons lufthavne og kapaciteten fyldes lynhurtigt op. Hvis IAG overtager Norwegian er monopolet i London næsten fuldbyrdet.
Livet efter Brexit betyder, at IAG må have en base udenfor Storbritannien. Det kan de få med Norwegian. Walsh har også opdaget, at der er penge i lavprisflyvning via datterselskabet Vueling. De britiske fagforeninger i British Airways er svære at hamle op med, mens Norwegian giver dem billigere, lokale driftsselskaber.
Hvad angår konkurrenten Lufthansa er det tyske selskab i gang – ser ud til at lykkes –med opgørene mod rigide fagforeninger. Flere eksperter mener, at Eurowings og Vueling (IAG) bliver meget store spillere i europæisk flytrafik. Air France ser ikke ud til for alvor at kunne udnytte fordele med deres lavprisselskab, så længe det lykkes piloterne at begrænse udviklingen.
Ingen interesse i SAS
Men, hvorfor er SAS-aktien steget sammen med Norwegian, når det ser ud til, at SAS skal få øget konkurrence fra en britisk mastodont? Det gør den, fordi investorer i luftfartsaktier får lyserøde drømme om storhed og fremgang hver gang de hører om konsolidering et eller andet sted i luftfartens verden.
Det ser ikke ud til, at IAG overhovedet er interesseret i SAS, nærmest betragter det som et nicheselskab, og får man både Norwegian og Finnair, er SAS ikke af betydning på trods af hovedbasen i København. Derfra kan andre også flyve, hvilket Norwegian allerede har bevist.
Over fire milliarder euro
Tilbage står spørgsmålet om Bjørn Kjos overhovedet vil sælge- eller bliver nødt til at sælge – og til hvilken pris. I første omgang lød oplægget på tre milliarder euro. I sidste uge citerede flere aviser en spansk kilde for, at prisen inklusive gæld nu skulle være omkring 4,4 milliarder euro.
Måske forsvinder både britiske og norske planer ud af de åbne vinduer i forårssolen. Men spændende har det da været. Og konsolideringen går videre. Alt imens flyfabrikkerne arbejder på højtryk.