- STANDBY.DK - https://standby.dk -

‘Det er sjovt, hvad du fortæller os’

WEEKENDKLUMME: Værre gang luftsteg end den irske Michael O`Leary fortalte i går om sin transatlantiske plan for Ryanair, skal man lede længe efter.

Ejvind Olesen

WEEKENDKLUMME: Værre gang luftsteg end den irske Michael O`Leary fortalte i går om sin transatlantiske plan for Ryanair, skal man lede længe efter.

Af Ejvind Olesen

Der er noget mere realisme i Bjørn Kjos og Norwegian, som i morgen starter en ny rute fra København til Los Angeles, end i irske Michael O`Leary, som om nogle år vil flyve over Atlanten for 10 euro.

Ved at læse om O`Learys fremtidsvisioner og planer om transatlantisk trafik i Irish Independent løber erindringen hen på den gamle danske filmmelodi fra” Barken Magrethe(1934)” med det glade omkvæd ” Det er sjovt, hvad du fortæller os, men ih hvor er det løgn.” I øvrigt sunget af Ib Schønberg.

Anderledes kan man ikke tolke budskabet om, at Ryanair vil flyve oversøiske for 10 euro, ”når man ad åre kan råde over den nødvendige flypark”.

”Forretningsplanen ligger allerede klar, men desværre vil det vare adskillige år, før man kan få leveret de rette fly.”

Jeg har også en plan klar, når jeg til sin tid få råd til at købe et af verdens største krydstogtskibe, og sætter det ind på min helt egen rute mellem Oslo og København.

O`Leary fortæller gerne den tålmodige avis, at flyvningerne skal gennemføres fra en halv snes store europiske lufthavne til en halv snes i USA. Blot et halvt år efter, at de nødvendige fly er modtaget.

Og hvor skal de mon så komme fra, og hvem skal betale dem?

Det ved vi ikke, men Ryanair skal i følge planen have fly fra fabrikkerne, når markedet er mættet ved opkøb fra flyselskaberne i Den arabiske Gulf.

Nej, nej tag nu ikke fejl – det er 1. marts i morgen. Ikke 1. april.

God weekend