SAS Braathens påsketrafik kan blive påvirket, efter at forhandlingerne mellem kabinepersonale og ledelsen brød sammen fredag.
De stridende parter skal komme overens senest fredag for at undgå en strejke, skriver det svenske Travel News i dag.
Ifølge pressetalsmand for SAS Braathens, Siv Meisingseth, kan en mulig strejke først sættes i værk torsdag.
Ledelsen vil ifølge hende gøre, hvad den kan for at undgå, at en strejke påvirker påsketrafikken.