- STANDBY.DK - https://standby.dk -

DFDS atter klar mellem Esbjerg og Harwich

REDERIER: To uger efter Sirena Seaways bragede ind i kajanlægget i Harwich genoptager skibet fra i morgen sejladsen på ruten.

REDERIER: To uger efter Sirena Seaways bragede ind i kajanlægget i Harwich genoptager skibet fra i morgen sejladsen på ruten.

Uheldet betød, at færgen skulle på værft. ”Genindsættelsen af Sirena Seaways blev senere end vi oprindeligt havde håbet. Det er et meget kedeligt tidspunkt, og det er alvorligt på den måde, at det kommer lige i begyndelsen af sommersæsonen, hvor passagererne har brug for at rejse”, siger kommunikationschef i DFDS, Gert Jakobsen, til dr.dk/P4/Esbjerg.

DFDS’ Englandsfærge Sirena Seaways ramte lørdag middag 22. juni på grund af voldsom vind et kajanlæg i Harwich med stor kraft. Ingen personer kom til skade, men der skete store materielle skader. Det var ikke muligt at indsætte en anden færge på ruten, der blev ramt af uheldet

DFDS Seaways er en del af DFDS A/S, Nordeuropas største kombinerede rederi- og logistikvirksomhed.

Rederiet driver 25 ruter med 50 fragt- og passagerskibe. DFDS har 5.100 medarbejdere i 20 lande og en omsætning sidste år på 12 milliarder kr. Selskabet blev grundlagt i 1866, har hovedkvarter i København og er noteret på NASDAQ OMX København.