For femte år stævner DFDS ud med rockkoncerter med danske og norske kunstnere på ruten mellem København og Oslo. C.V. Jørgensen er blandt de kendte artister.
Der bliver i år fire danske bidrag til DFDS’ rock-cruises, hvor mellem 180 og 300 publikummer – afhængig af afhængigt af musikgenre – på skibet kan overvære en intim koncert i såkaldte ”klub-rammer.”
Årets sæson starter 4. maj med bandet Kashmir – blandt de andre solister og grupper er C.V. Jørgensen (20. august), Thomas Dybdahl, Oh No Ono og When Saints Go Machine.
Ligesom tidligere er koncertprogrammet blevet til i samarbejde mellem DFDS og ROSA (Dansk Rock Samråd).
Billetter til koncerterne kan købes fra 29. marts på hjemmesiden: rockcruise.dk – et rockcruise koster fra 700 kr. og omfatter koncertbillet, skibsrejse t/r og kahyt.