- STANDBY.DK - https://standby.dk -

DFDS klar med intern alarmmetode

Rederiet har indført en ’whistleblower-ordning’ - The DFDS Compliance Line. Det er en uafhængig hjemmeside, hvor medarbejdere, kunder og andre eksterne kan indrapportere eventuelle brud på loven eller DFDS egen Code of Conduct.

Rederiet har indført en ’whistleblower-ordning’ – The DFDS Compliance Line. Det er en uafhængig hjemmeside, hvor medarbejdere, kunder og andre eksterne kan indrapportere eventuelle brud på loven eller DFDS egen Code of Conduct.

Ordningen kan bruges af f.eks. rederiets ansatte, hvis de ikke synes, det er muligt at informere sin chef eller kontaktperson om mulige lovovertrædelser mm.

For at sikre maksimal fortrolighed håndteres hjemmesiden af den uafhængige part EthicsPoint, der videregiver oplysningerne til en lille gruppe særligt udvalgte personer i DFDS, som vil efterforske indrapporterede sager.

”Man opfordres så vidt muligt til at identificere sig, når man melder en sag, da efterforskerne kan have brug for at komme tilbage for yderligere oplysninger. Det vil naturligvis fortsat være under fuld fortrolighed, ligesom hjemmesiden også giver mulighed for at indgive en anmeldelse helt anonymt,” siger DFDS koncernadvokat, Ole Færge.

I øvrigt afsluttede DFDS Seaways sidste forår sin renovering til 120 mio. kr. af de to skibe på rederiets største passagerrute, København-Oslo, Crown Seaways og Pearl Seaways. Det samlede passagertal for ruten sidste år var næsten 750.000. I alt har hvert af de to skibe plads til op til 1.800 rejsende.

DFDS Seaways er del af DFDS, der har over 6.000 medarbejdere i 20 lande og en omsætning på 12 milliarder kroner.