- STANDBY.DK - https://standby.dk -

DFDS Seaways lukker rute og fyrer 340

Passagerrederiet DFDS Seaways har valgt at afskedige 340 medarbejdere og lukke en af selskabets ruter fra Norge til England. Sammen med en organisationsomlægning vil man spare 60 mio. kr.

Der er ifølge borsen.dk tale om fase et i en ny strategi, som skal forbedre indtjeningen i den skrantende passagertrafik.

Fase 1 betyder 1. september lukning af ruten mellem Bergen-Haugesund-Stavanger og Newcastle.Det medfører opsigelse af 270 medarbejdere ombord.

Hertil kommer en ny organisation på land, som vil reducere medarbejderstaben med 70.

"Vi vil hjælpe de opsagte videre, men det bliver en hård proces. Ændringerne er imidlertid nødvendige for at rette op på økonomien i DFDS Seaways og skabe en bæredygtig udvikling;" siger Niels Smedegaard, adm. direktør i DFDS A/S til borsen.dk.

Skrevet af web-redaktionen