Abildskou A/S åbner ny busrute fra Jylland til Hamborgs lufthavn i samarbejde med tyske Autokraft.
Hamborgs lufthavn bruges af 75 flyselskaber og rummer 35 rejsebureauer. Fra Hamborg kan man flyve til mere end 500 destinationer verden over.
Fra 16. maj kan man tage bussen fra Aarhus, Kolding eller Flensborg direkte til lufthavnens Terminal 1. Den nye busrute har foreløbig én afgang i hver retning alle ugens dage. Der er afgang fra Aarhus klokken
12.15, og retur fra Hamburg Airport klokken 18.00. Turen varer 4½ time.
Bussen kørere videre til den centrale busstation i Hamborg (Hamburg ZOB) og på premieredagen, mandag den 16. maj, er der gratis prøvetur med bussen til Hamborg.