- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Direkte fly fra Aalborg til Madeira

I marts og april 2013 sender Best Travel fire fly direkte til Madeira fra Aalborg Lufthavn til det milde klima og subtropisk blomsterpragt.

I marts og april 2013 sender Best Travel fire fly direkte til Madeira fra Aalborg Lufthavn til det milde klima og subtropisk blomsterpragt.

Det er første gang, man kan tjekke ind i Aalborg Lufthavn og fire timer senere lande på Madeira uden mellemlanding.

Interessen for forårsrejser til Madeira har de seneste par år været så stor, at rejsebureauet har valgt at indsætte fire afgange fra Aalborg lufthavn ud over de fem afgange, der er planlagt fra Københavns lufthavn.

Der flyves med et helt nyt fly fra Primera Air med plads til 149, og første afgang fra Aalborg bliver 26. marts. Med på flyet er også gæster hos Nilles og Kulturrejser Europa.