- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Direkte pool-adgang er et hit

Swim-up pools, rejsebranchens navn for direkte adgang til pool, er en hot trend for af moderne feriehoteller. Danskerne er vilde med at kunne dyppe tæerne lige ud for hotelværelset. Ifølge Star Tour er antallet af hoteller med swim-up pools steget med 50% på tre år.

Foto: Torleif Svensson.

”Swim-up pools er så populære, at det er et fast krav, når vi bestiller et nyt hotelbyggeri. Værelser med direkte pooladgang ryger altid som de første”, siger Nikolai Johnsen, pressechef for Star Tour, der har solgt 12% flere rejser med swim-up pools de seneste tre år.

Swim-up pools fungerer ved, at der ud for terrassen på hotelværelset er anlagt en pool, der strækker sig langs de nærmeste værelser.  På den måde kan kun beboerne på de nærmeste hotelværelser benytte sig af poolen, hvilket skaber en følelse af eksklusivitet og privathed.

”Det var i Thailand, nogle kloge folk opfandt denne nye pool-variant. Men nu er de europæiske feriemål kommet med, og vi ser en kraftig udvikling af kreative swim-up pools på de græske ferieøer og i Tyrkiet”, fortæller Nikolai Johnsen.

En undersøgelse på startour.dk viser, at kun 13% har prøvet en swim-up pool. Dermed er der et rigt potentiale til at se flere hotelværelser med swim-up i fremtiden.