- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Disney kommer sejlende til København

2010 tegner til at blive et år med endnu flere krydstogtgæster i København. Der forventes over en halv million i år – bl.a. kommer Disney Cruise Line for første gang til hovedstaden.

Københavns krydstogtsæson begyndte i går, tirsdag, med anløbet af skibet AidaBlu. I alt forventes denne sæson mindst 530.000 krydstogtturister ved 305 anløb. Og en klar tendens er som i fjor, større skibe og dermed flere passagerer.

 

”2009 var rekordår for København, men vi forventer endnu mere af 2010, hvor vi kan byde velkommen til 12 nye krydstogtskibe og ét selskab, Disney, der aldrig før har sejlet på København,” siger Ole Andersen, formand for Cruise Copenhagen Network og salgs- og marketingdirektør i Wonderful Copenhagen.

 

Det er første gang, at Disney Cruise Line kommer til København. Der bliver fire anløb fra Disney i København i år.

 

Skrevet af Redaktionen